Risikofri sports betting

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre kan man især i forbindelse med de store turneringer i fodbold, tennis, OL mv. fra tid til anden falde over det, som de online bookmakere kalder et ”risikofrit sports bet”.

Hvis du så meget som har åbnet en avis igennem de sidste 5 år, så er du fuldt og helt klar over, at risikofrit altid er et definitionsspørgsmål. I hvert fald er mere end en dansk bank kommet alvorligt i klemme de sidste 4-5 år, fordi de havde rådgivet kunderne til at investere i ”risikofri” aktier, investeringsforeningsbeviser eller andet, der bare ikke kunne gå galt. Med det resultat, at mange af bankerne fra en ende af er trukket i retten af utilfredse kunder, der var hoppet på salgstalerne og havde investeret hus, hjem og pensionspenge lige efter bankernes anbefalinger – med store tab til følge.

Alle advarselslamper tændes derfor pr. automatik inde i hovedet på rigtig mange danskere, når ordet ”risikofrit” findes frem. Men de kan godt slukke igen, for et risikofrit sports bet er i bund og grund risikofrit. Der er bare et men…

Som nævnt i indledningen falder du ofte over disse risikofri spil når de store sportsbegivenheder skal til at starte. Ligesom julen er højtid for havenisse-fabrikanterne, så er en EM- eller VM-slutrunde i fodbold jo også højtid for de forskellige bookmakere. For at trække kunder ind i butikken, og måske i lige så høj grad at gøre opmærksom på deres fortræffeligheder over for eksisterende kunder, så er de nødt til at lægge sig i selen for, at det netop er dem, der bliver den foretrukne bookmaker i den periode slutrunden kører.

En af måderne er med de risikofri sportsbets, som i bund og grund kan sidestilles med en velkomstbonus. Typisk er de skruet sammen på den måde, at du f.eks. skal satse 100 af dine egne kroner på en kamp i gruppespillet. Hvis du vinder, er det jo bare glædeligt – gevinsten er din.

Taber du derimod så bliver du i første omgang 100 kr. fattigere. MEN – de tilbagebetaler dine 100 kr. til din spillekonto. Du har med andre ord ikke tabt noget som helst. Det eneste du skal være opmærksom på, er at de 100 kr. du får retur fra bookmakeren typisk betragtes på linje med en almindelig bonus. De skal derfor omsættes nogle gange, inden du kan få dem over på din normale bankkonto.

Det korte af det lange er derfor: Sig ja til et risikofrit bet, og lad vær med at fedtspille. Det sidste giver sig selv, for hvis du får et evt. tab dækket alligevel, så kan du lige så godt spille lidt satset – du har jo intet at tabe!