Hvordan fungerer live betting?

Du kender problemet. Du har oddset på at Danmark og Portugal spiller 1-1, og mener bestemt at den hellige gral er velforvaret. Problemet er så bare, at Danmark måske midt i første halvleg scorer til 2-1, og så er dit ciffertip jo lige pludselig ikke så frygtelig aktuelt længere. Her kommer live betting dig til undsætning!

Live betting gør det nemlig muligt for dig at spille på en sportsbegivenhed af en eller anden art (ikke kun fodbold), mens den er i gang. I eksemplet ovenfor kunne det jo være, at du f.eks. havde en formodning om at Danmark vinder 3-2, og så er det jo bare at spille på det.

Undervejs i kampen vil du opleve at oddsene stryger op og ned. Hvis dit hold f.eks. er bagud 2-0 med 20 minutter igen, giver det sandsynligvis pengene pænt mange gange igen, hvis du satser på at de rent faktisk vinder. Ligesom odds-sætterne hos de forskellige betting firmaer arbejder på højtryk inden kampen fløjtes i gang, så bliver de så sandelig siddende og ser kampen til ende.

Det siger sig selv, at der er stor forskel på hvad man kan live bette på fra bookmaker til bookmaker. De kan i sagens natur ikke have folk ansatte til f.eks. at følge alle danske foldboldkampe ned til Danmarksserien. De koncentrerer indsatsen om de spil, som de af erfaring ved, at der er mange der følger. Så du kan roligt regne med at langt de fleste ligaer i Europa er dækket ind samt naturligvis alle Champions League-kampene i fodbold.

Vælger du en af de store internationale, kan du udover fodbold også finde en del sportsgrene, der ikke er helt så store herhjemme, som f.eks. ishockey, basketball, hestevæddeløb og snooker.

Så kig dig lidt omkring – måske er netop den bookmaker, som du har haft kig på igennem længere tid ekspert i livebetting i tennis?