Spil ansvarligt – det er nemt!

Der er ingen tvivl om, at det giver lidt ekstra krydderi på tilværelsen, når du better på de forskellige sportsresultater. Desværre er der også en risiko for at man til sidst slet ikke kan se en sportsbegivenhed i fjernsynet, hvis ikke man har lidt penge oppe og køre på den. For nogle få udvikler det sig i en uheldig retning. For selvom man ikke står på et casino og spiller roulette og spilleautomater så kan man sagtens have et spilleproblem alligevel hjemme foran fjernsynet.

Der er flere forskellige måder at undgå det på og evt. komme ud af det igen, hvis du bliver “fanget”. For det første så er det vigtig at erkende, at der er et problem. Det kan de færreste finde ud af. Så lakmus-prøven er at spørge de nærmeste. Læg kortene på bordet og spørg, om de ser noget problem i det.

Hvis ja, så er det jo bare et spørgsmål om at skære ned. Gør det, at du f.eks. sætter et loft på 500 kr. pr. måned, der må bruges til at spille og overhold det. Hos de forskellige store online bookmakere er det ret let at skrive til dem, at du gerne vil have et loft – det er deres systemer sat til at kunne administrere, så for dig som kunde er det faktisk bare at få sendt den mail, og så kommer der styr på det!

En del danskere har efterhånden fået sat det system op, bare for at være på den sikre side. Det er der intet pinligt i. Mange gør det jo i forvejen på casinoerne, når de ved indgangen hæver måske 1.000 kr. og så “bytter dankort” med en kammerat. Så spil ansvarligt!